FANG PENGENE & GAVEKORT M.M.

- alt du fanger, får du med hjem..

Lej en Tornado Boks med hvirvlende penge eller gavekort

Tornado Box er en form for gaveshow, hvor deltagerne udvælges en efter en på stedet, og kommer ind i selve boxen, hvor de får 30 sek. til at fange ”flyvende” pengesedler og nittere som blæses rundt af en ”tornado”. Det er en del sværere end det ser ud til når man står og kigger på som publikum. Men reglen er den, at alle de penge man fanger får man til at shoppe for på et lokalt gavekort.

Du kan reklamere med f.eks. VIND 50.000.- også selv om der f.eks. kun er kr. 8.000.- afsat som præmier, da spillet foregår som på et roulettebord, hvor der hver gang, der er en ny ”spiller”, tages penge ud og kastes nye penge ind i boxen, så i realiteten er der mange flere penge i spil end der egentlig vindes.
Det der gør aktiviteten ekstra populær er at alle, lige meget alder, vil spille og vinde, og her har alle som møder op chancen for dette.

Frem for at arrangere en kendt kunstner, så får du her en hel del mere for pengene, da selve aktiviteten er billigere, og alle præmie pengene bliver i dit center, eller by, da alle gevinster udbetales på gavekort til dine medlems butikker.

Kender du ikke Tornado Box aktiviteten, så kan vi oplyse at det er en utrolig populær aktivitet, som ikke kun trækker mange mennesker til, men som også skaber omsætning i butikkerne.
Aktiviteten stammer fra USA, men vi har gennem de sidste 15 år lavet et væld af event med Tornado Box - lige fra Tv-programmet ”Husk Lige Tandbørsten” til shopping centre, handelsstandsforeninger til landsdækkende firma promovering m.m.

Tornado Box kan bruges året rundt og tilpasses alle former for temaer, f.eks. med konferencieren i tøj som matcher dit tema, årstiden eller andet. Her sætter kun fantasien grænser.